
HVEM KIGGER MED?


FEM GODE RÅD OM INTERNETSIKKERHED
1
BRUG EN WEBCAM-SLIDER
Der findes mange programmer, som kan holde øje med dig igennem dit webcam. Med webcam-slideren er du sikker på, at ingen kigger med, når du sidder foran skærmen.
2
HOLD PÅ EN HEMMELIGHED
Lige meget hvor søde, rare og hjælpsomme folk du møder online er, så skal du aldrig dele dit password med dem. Den eneste person som skal kende dit password er dig!
3
AKTIVÉR OG OPDATÉR
Sørg for, at dit anti-virus- software, styresystem og apps altid er aktiveret og opdateret. Det hjælper med at holde ubudne gæster ude.
4
PRIVATLIVET ER PRIVAT
Du skal aldrig dele private informationer (fx adresse, telefonnummer eller fødselsdato) med nogen, du møder på nettet.
5
TÆNK DIG OM
Hvis en hjemmeside, et program eller en person lover noget, der lyder for godt til at være sandt, så er det sikkert også tilfældet! Brug din sunde fornuft, når du er online.
TAG ANSVAR OG PAS PÅ DIG SELV!
Vi ved det godt - beskyttelse er vigtigt. Men når man først er i gang, så er det cirka det sidste, man har lyst til at bekymre sig om!
Få 5 enkle råd til, hvordan du beskytter dig imod overvågning, virus og angreb på nettet.
Uddeling af webcam-sliders
I forbindelse med Sikker Internet Dag 2018 har vi uddelt 5.000 webcam-sliders til skoler og institutioner i Danmark. Vi har desværre ikke flere på lager, og vi får heller ikke produceret et nyt oplag.


Om SikkerSpiller
Kampagnen ’SikkerSpiller’ er lavet af Center for Digital Pædagogik og Medierådet for Børn og Unge i forbindelse med Sikker Internet Dag 2018. Sikker Internet Dag er en årlig international mærkedag, der fejres over hele verden. Formålet er at sætte fokus på den positive og ansvarlige brug af internettet og nye online teknologier blandt børn og unge.
I Danmark faciliteres Sikker Internet Dag af Sikker Internet Center Danmark, som består af Medierådet for Børn og Unge, Center for Digital Pædagogik og Red Barnet. Centret er sat i verden for at sætte fokus på hele den digitale ramme, som børn og unge dagligt navigerer i.
Yderligere information eller spørgsmål om kampagnen kan rettes til info@cfdp.dk.